Adskillelse næsten færdig

Jae, helt aktuel er denne blog altså ikke, for det er nu et par weekender siden jeg har skruet. Men ting tager den tid de nu en gang tager, og bil kommer før blog. For et par weekender siden blev der brugt endnu et par eftermiddage på Suden. Bortset fra bremseforstærkeren som jeg ikke nåede, er den helt klar til at få afmonteret motor, gear, forbro og hjulophæng, hvilket skulle kunne gøres i ét stykke samlet.

                         Forskærme afmonteret. A-stolper og inderskærme ser fornuftige ud

             Forrude ude i hel og fin tilstand. Torpedoplade er godt rusten og skal skiftes.

                                                Derfor måtte instrumentbord også ud

                                                               Tagrendelister fjernet

                                                      Fin og rustfri i tagrender

Sådan en gammel bil er faktisk ret simpelt skruet sammen. Et topnøglesæt af de billigere fra Harald Nyborg, en boremaskine og lidt håndværktøj har været nok indtil videre.

                                     
                                               Repos'et på 1. sal er godt fyldt op med stumper

Så er der ved at være tømt ud i kabinen. Næste job er ud med motor, så den kan blive sandblæst i motorrum, falser og kanter, og slebet ned til bar plade overalt. Så kan endelig få et overblik over hvor god karrossen rent faktisk er. Der kan trods alt stadig komme små overraskelser.....eller udfordringer.

Splittet i atomer

Nu i efteråret fik jeg endelig tid til at begynde at skille den ad. Jeg glædede mig, men var også spændt på hvad der gemte sig under gulvtæppe, bag forskærmene, under sideskørter osv. Sådan en Sud er heldigvis ret simpel i konstruktion. Dette kombineret med at den har været komplet afmonteret før, gjorde at den var ret nem at skille ad. Rimelig logisk konstrueret og ingen skruer der var rustet fast. Dejligt. Og det der efterhånden kom frem var generelt ikke så tosset. Den har været lavet for rust, stort set over alt, tidligere og det ser ud til at holde. Det er lavet nogenlunde pænt, men bestemt ikke usynligt. Det er fint nok til mig. Det vigtigste er at det kan holde og at det kan synes. Bilen skal ikke være bedre end at jeg kan nænne at bruge den.  Jeg kan heller ikke svejse, så det er med til at holde budgettet nede at der ikke er så meget rust. 

Efter et par eftermiddage, et par weekender nåede jeg det man ser på billederne nedenfor. Alt i alt er jeg fortrøstningsfuld. Er dog lidt spændt på bagskærmene. Der er MEGET spartel i dem. Når Suden er helt skilt ad skal den slibes/sandblæses ned til bar plade overalt. Så må jeg vurdere bagskærmene bagefter.

Døre og for- og bagklap har jeg ikke koncentreret mig om endnu. De ser umiddelbart ok ud, dog skal dørene nok have lidt ny plade i bunden, og de har nok også en del spartel på. Men først er det karroseriet det gælder.

 Har taget en masse billeder for at kunne huske hvordan den skal samles igen. Der er ingen rust inde i dørene. Det er da altid noget. Her er iøvrigt et af de eneste steder man kan se at den er født rød.

 Bekymrende tykt lag spartel i bagskærmene. Til gengæld ikke umiddelbart noget rust af betydning.

                      Fin bund. Det brune er ikke rust, men noget oliestads med plastfolie over.

                                                           Fin under bagsædet

                                                           Nul rust i paneler

      Bagagerumsbund kunne have været svejset flottere, men det er ok til mig. Bare vent til den er malet.

                    Ingen rust i hulrum, men nederste halvdel af bagskærme har været skiftet.

                                                          Fine inderskærme bag

                                                Sådan ser den så ud efter første etape

                             I næste indlæg forsvinder forrude, forskærme, instrumentbord osv.

Atletion

Hver mandag i sommerperioden er der et anbefalelsesværdigt klassikertræf foran Atletion i Århus. Det skulle jeg da også lige nå at prøve. Suden var jo selvkørende endnu, så på med prøveplader og afsted. Glæder mig til at det er noget jeg kan gøre jævnligt. Det var rigtigt hyggeligt.

 Her står den og hygger sig sammen med en anden dejlig Alfa fra nogenlunde samme tidsperiode

 Man kunne næsten ikke sparke sig frem for Lanciaer denne aften

Sjovt nok spottede jeg også en Lancia Delta på vej hjem. Måtte desværre se den forsvinde i det fjerne.

Nye forskærme.

Fik ikke rigtigt begyndt på bilen i foråret. Det havde jeg ellers satset på, men jeg fik ikke tid. Til gengæld fik jeg konserveret de to nye forskærme der fulgte med i handelen. Nye, jo teknisk set, men helt nye var de jo ikke længere så den tynde sorte grunder ville nok ikke kunne holde rusten væk ret længe endnu, og da de jo ikke skal monteres foreløbigt, valgte jeg at slibe dem grundigt og give dem grunder og lak så de kan holde mange år endnu

 Fine "nye" skærme

                                                             Den ene endda original

                                        Syrehærdende primer som ætser sig fast til metallet

                                          Fylder ovenpå. Altså en meget tykgrunder....

....også på bagsiden. Til sidst kom en rest hvid lak på. Det tog jeg ingen billeder af

Mens jeg venter.....

Allerede samme dag som handelen kom i hus fandt jeg to sidebeklædninger i perfekt stand på e-bay.

Måtte også have en passende "beklædning" til mig selv :-)

Min Sud's genfødsel

Denne blog vil komme til at handle om restaureringen af min gamle Alfasud, og sikkert også andre biloplevelser der venter ude i fremtiden.
Siden jeg for mindst 15 år siden prøvede en Alfasud har jeg gerne villet have én. Nu er jeg endelig kommet til et tidspunkt i livet hvor jeg har fået tid og råd til, samt mulighed for en hobbybil. Valget var derfor ikke så svært. Jeg har købt mig en 1980 Alfasud 1,5 Ti.
Det er lidt en tilfældighed at valget faldt på den som er kommet i min besiddelse. Jeg har i et stykke tid fulgt lidt med i Sud-markedet. De fleste der har været til salg (i udlandet) har været standard serie III modeller i tilsyneladende god stand og til høj pris. Jeg synes dog at skal man "nøjes" med en 1,2 eller 1,3 bør det være serie I eller II med forchromede stålkofangere. Skal det derimod være en Ti synes jeg ikke det gør noget det er en serie III da den har de kraftigste motorer med to karburatorer, samt et, efter min mening, mere råt udseende.
Derudover havde jeg ikke lyst til at købe en i perfekt stand. Jeg havde ikke lyst til at låne feks 50.000 til en hobbybil. Ville meget hellere finde en til billigere penge kontant og så gå og lave den for "lommepenge" efterhånden. På den måde bliver det mere en opsparing. Ydermere synes jeg det kunne være sjovt at have en bil man selv (med lidt hjælp) har lavet.
En dag faldt jeg tilfældigt over min Sud på veteranposten.dk. Den stod ikke så langt fra hvor jeg bor og jeg havde set den til salg før, men til højere pris. Nu skulle det være. Jeg fik en aftale med sælger, tog ud at se på den og den var ikke umiddelbart umulig at gå i gang med. Der havde været lavet rust mange steder på den, men det så generelt fornuftigt ud. Bunden var fin. Motorrummet nogenlunde og karrosseriet heller ikke vildt rusten, men visse steder var der et tykt lag spartel som var ved at revne. Spændende hvad der var nedenunder. Bilen var komplet men dog med meget slidte sæder.
Jeg turde dog godt springe ud i det, og da vi godt kunne blive enige om en pris var bilen hurtigt min.
Det er nu et pænt stykke tid siden den blev købt og jeg er godt i gang med at skille den ad.
Dette vil blive beskrevet i de kommende afsnit.
Billederne er fra første besigtigelse.